Parterapi

Jeg ser det som et stort og vigtigt skridt, I viser hinanden, når I står ved og anerkender, at der er noget i jeres relation, der udfordrer jer, og som I ønsker skal forandres. Det viser, at I ønsker at tage ansvar – ikke kun for hinanden, men også for jer selv.

Måske I lige nu:
…. ønsker at komme til at forstå hinanden bedre.  
…. ønsker at give et jeres parforhold opmærksomhed og plads.
…. står et sted lige nu, hvor I oplever, I er låst fast.
…. har oplevelsen af det samme mønster gentager sig i jeres parforhold.
… Eller måske noget helt andet…! 
Uanset hvad der kan fylde for jer, kan parterapi være en god prioritering og en investering i at blive klogere på hinanden og på parforholdet.

Som mennesker er vi forskellige og har forskellige ønsker og behov. Det viser sig også i vores relationer til andre mennesker – og udtrykkes særligt i de relationer, som har mest betydning for os. Her er parforholdet ét sted.
Forskelligheden er et grundvilkår for os mennesker, og den er med til, at vi bevæger og udvikler os. Uden den ville livet blive meget ensformigt. Men forskelligheden kan blive udfordrende for os, når vi ikke forstår den eller kan rumme den hos hinanden. Så er det, vi kan opleve, at der kan opstå misforståelser, konflikter eller uoverensstemmelser med vores partner. Det, der så oftest sker er, at kontakten kan forsvinde, og afstanden til hinanden vokser. Oftest sker det, helt uden vi registrere det eller lægger mærke til det.
Men det er ikke 
forskelligheden i sig selv, der bliver problematisk, men den oplevelse vi kan have af afstand mellem hinanden eller manglende kontakt, der bliver problemet. Og her kan parterapi være hjælpsomt, fordi det kan hjælpe jer med at forstå og opdage hvad det er, der sker mellem jer, og hvad i hver især reagerer på, når der opstår manglende kontakt og større afstand mellem jer.  

I parterapien vil jeg sammen med jer skabe et trygt og respektfuldt rum, og jeg vil gøre mig umage med, at I begge to oplever jer set og lyttet til. 
I terapien
hjælper jeg med og støtter jer i at TALE sammen og LYTTE til hinanden på en anden måde, end den I plejer, så det bliver muligt for jer at få øje på de mønstre, som kan tage fat I jer, og som udfordrer jeres forhold.
Jeg kan støtte jer i at få nye følelsesmæssige erfaringer med at tale om det, der kan være svært og udfordrende, så I bliver tilgængelige for hinanden der, hvor i tidligere mistede kontakten til hinanden.

Så skriv eller ring endelig, hvis I ønsker at høre mere eller vil booke en tid. 

heart, water, stone heart, nature, balance, stones, stone balance, stone tower, stack, zen, meditation, quiet, balance, balance, balance, balance, balance