Psykoterapeut MPF
Janni Ellesen

Velkommen

Noget i livet er måske lige nu blevet svært og tungt, noget udfordrer dig eller kan være besværligt i dine relationer. Eller måske har du brug for hjælp til at reflektere over og få sat ord på dine tanker og følelser og blive klogere på dig selv eller dine relationer… 
Der er ikke noget tema eller emne, der er mere rigtig end andet at komme i terapi med. Hos
 mig er der plads til dig, og det, der særligt fylder for dig lige nu.  

Jeg ønsker at møde dig med nærvær, nysgerrighed og respekt, så du kan få mulighed for at fortælle om det, der udfordrer eller opleves problematisk. Jeg vil lytte, støtte og hjælpe dig med at få øje på nye veje og perspektiver, men også dine værdier, styrker og ressourcer, så du kan komme tættere på det, der giver mening, er vigtigt og betydningsfuldt i dit liv eller i dine relationer.

Kontakt mig endelig, hvis du ønsker at høre mere eller booke en tid.

IMG 0720 220x300

Hvad tilbyder jeg?

Pexels Photo 1072824 1072824 1024x683

Individuel terapi

Den individuelle terapi tager afsæt i det, der fylder for dig lige nu. 
Det kan svære følelser, ændrede livsvilkår, problemfyldte relationer, bristede drømme eller noget helt andet. Sammen undersøger og udforsker vi de fortællinger og historier, som du har om dig selv. Derved kan det blive muligt for dig at få øje på nye nuancer og handlemuligheder, som er i overensstemmelse med det, der giver mening, er vigtigt og betydningsfuldt for dig.

Parterapi

Der kan være mange vigtige grunde til at søge parterapi. Det kan være I ønsker at blive klogere på hinanden, eller måske står I et sted lige nu, hvor I oplever, I er låst fast, og det samme mønster gentager sig. Her kan parterapi være en god investering og en vej, hvor I kan blive klogere på hinanden og på parforholdet. Her får I muligheden for at lytte og tale sammen på en anden måde end det, I plejer.

Pexels Photo 217893 217893 1024x683